En gammel kending
Erik Kirkegaard tegnede i 1950’erne model 48 til Høng Møbelfabrik. Denne tidløse designstol blev produceret frem til 1990’erne hvor Høng stolefabrik lukkede. Stolen har blandt andet været utrolig populær i Tyskland. Vi synes, den fortjener at få liv igen, nu med Balderus som møbelproducent.
Jagten på den perfekte stol
Siden Knud overtog Balderus i 2005, har han ledt efter den ultimative stol til spisebordet.
Der er i tidens løb kommet mange forskellige møbler igennem hos Balderus, både designs af H. J. Wegner, Børge Mogensen, Finn Juhl og Arne Jacobsen, men også af mindre kendte designere som Viggo H. Fischer, Poul Hundevad og flere møbler som ikke har været mulige at finde designernavnet på.
I sin søgen efter den perfekte stol faldt Knud for Erik Kirkegaards Model 48. Denne stol kan rigtig meget af det, som han har ledt efter. Den er enkel og æstetisk smuk. Armlænene er små og helt perfekte til at kunne hvile albuen på og giver samtidig mulighed for at flytte stolen ind under bordet, når den ikke bruges.
Hermed håber vi at have fundet en stol, som andre vil synes er ligeså skøn, som vi synes!
Kvalitet til fingerspidserne
Stolen er fremstillet i eg og fremstår enten ubehandlet eller behandlet med hvid- eller naturolie. Sædet er polstret med koldskum og kan betrækkes enten med Blans uldstof fra Kjellerup Væveri eller Sydney semi-anilin læder fra CA-MO Leathers. Ønskes et andet betræk, så tag endelig kontakt til os.
KØB DEN HER >>