At flette stolesæder er et gammelt håndværk, som kan spores mindst 200 år tilbage i tiden. På landet sidder man ikke med hænderne i skødet, og i de lange vinteraftener bliver der syslet med håndarbejde – herunder fremstilling af snore lavet af halm – de såkaldte halmsimer. Disse simer bliver bl.a. brugt til at fastgøre stråene, når der bliver lagt stråtag på husene, og derudover bliver de anvendt til fremstilling af stolesæder.
Senere begynder man at bruge andre materialer til stolesæder. Bl.a. søgræs. Søgræs giver et større farvespil, men har stadig et rustikt udseende ligesom halm.
Under 2. verdenskrig er det vanskeligt at få fat på søgræs, og derfor begynder man at eksperimentere med papir. Det viser sig, at papir er langt nemmere at håndtere, og det giver et mere ensartet udseende. Materialet er med andre ord fremragende. Møbelarkitekter begynder derfor at tænke papirsnoren ind i deres stoledesign.
I dag fremstilles papirsnor i flere udgaver. Den usnørede snor efterlader et raffineret og stilrent indtryk, som f.eks. i H. J. Wegners Y-stol og påfuglestolen.
To andre, kendte stoleklassikere – Børge Mogensens legendariske FDB-stol og Kåre Klints kirkestol – er flettede med den tykkere, snørede snor. Det giver stolen et mere robust og rustikt udseende.